I forbindelse med etablering af varme- og brugsvandsanlæg i ældre ejendomme er der mange hensyn, som skal tilgodeses. Derfor er det vigtigt, at anlæggene planlægges og gennemtænkes grundigt inden der tages endelige beslutninger om føringsveje m.v.

En af de faktorer, som bliver mere og mere synlig i forbindelse med fjernvarmeanlæg, er afkølingen af det returvand, som sendes tilbage til fjernvarmeværket. Hvis vandet ikke bliver afkølet tilstrækkeligt, bliver ejendommen i flere og flere forsyningsområder pålignet en straf i form af en ekstra afgift. Modsat opnås flere steder også en bonus for god afkøling.

For at sikre, at anlægget kan afkøle returvandet mest muligt, skal anlægget dimensioneres korrekt, og hertil hører at anlægget planlægges på den bedst mulige måde.

Herudover skal planlægningen af installationerne sikre, at følgearbejderne kan minimeres, og at fremtidige ændringer og udskiftninger af anlæggene bliver så simple som muligt at udføre.

Varme- og vandinstallationens bestanddele

Et varmeanlæg består af en varmecentral, hvor fjernvarmeværkets vand bliver ledt ind til en varmeveksler, en varmtvandsbeholder eller en gennemstrømningsvandvarmer, et styringsanlæg til driften af radiatoranlægget og brugsvandsanlægget.

Varmecentralen er oftest placeret i ejendommens kælder, men der kan være særlige forhold, som gør, at det er mere optimalt, at placere centralen et andet sted. Der kan være for lavt i kælderen eller der kan være for lidt plads. Centralen er normalt placeret midt i ejendommen, sådan at der er lige lange føringsveje til begge sider.

Selve radiatoranlægget består af vandrette fordelingsledninger gennem kælderen frem til de steder, hvor der skal placeres radiatorer i lejlighederne. Det vil typisk sige hen til vinduerne. Disse steder etableres der stigstrenge, som løber op gennem lejlighederne, og hvorfra der afgrenes til de enkelte radiatorer. Ved tilslutningen til radiatorerne findes der termostatventiler, som regulerer varmeafgivelsen fra radiatoren.

Brugsvandsanlægget består ud over varmtvandsbeholderen af vandrette fordelingsledninger, der fører vandet ud til de områder, hvor køkken og badeværelse findes, og lodrette stigstrenge, som fordeler vandet til de enkelte etager. Endelig findes der blandingsbatterier i køkken og bad. Der skal i dag forberedes for etablering af bivandmålere i hver enkelt lejlighed.

Planlægning af føringsveje

Når man skal planlægge føringsvejene for varmeanlægget, skal man tænke på, at man skal kunne komme til at indregulere og afspærre de enkelte lodrette stigstrengsgrupper. Det vil sige, at man så vidt muligt skal lade ventilsættene være tilgængelige i stedet for at lade dem blive placeret inde i pulterrum m.v., hvor der ikke nødvendigvis kan opnås adgang, når der er sket en skade.

Hvis der findes områder i kælderen, som ikke er udgravet, for eksempel ved en portpassage, skal man planlægge hvordan man passerer dette område. Løsningen kan enten være, at man graver ud i porten, og fører rørene her, eller at man fører rørene op i stueetagen og ned igen på den anden side af forhindringen. Sidstnævnte vil være til ulempe i den lejlighed, som skal passeres, og derfor skal der etableres rørkasser og tilpasninger, så generne begrænses mest muligt.

Varmestigstrengene skal placeres så de gøres så lidt synlige som muligt. Moderne radiatorer er rimeligt pæne at se på, og de har lukkede plader mod rummene, ligesom man kan få sidestykker og topriste.

Når radiatorerne skal placeres tæt ved facaderne, betyder det, at stigstrengene oftest skal føres gennem stukken i loftet, hvilket kan give anledning til ødelæggelser. Dette bør der være taget højde for i det udbudsmateriale, som rådgiveren udarbejder. Herudover er der det gængse problem ved facaderne, hvor tykkelsen af muren bliver mindre for hver anden etage op igennem huset. Her bør man ofre at få rørene skjult i etageadskillelsen i stedet for at få en ”snublebøjle” på gulvet eller en ”bøjlestang” under loftet.

Brugsvandet skal føres hen til de kærner, hvor køkken og bad ligger. I de fleste lejligheder er disse rum i forvejen placeret ved siden af hinanden, og derfor etableres der oftest et sæt stigstrenge, som kan forsyne både køkken og bad. Afgreningerne sker så i lejlighederne. Herved opnår man, at der kun skal bruges en vandmåler på varmt og en på koldt brugsvand, i modsætning til de gammeldags installationer, hvor man typisk har 5 separate stigstrenge til hver lejlighed, og dermed 5 vandmålere. Hvis der ikke monteres vandmålere, skal installationen forberedes for en senere montering.

Hvis der ikke skal foretages en samlet renovering af ejendommen, men kun af varme- og brugsvandsinstallationerne, vil man i mange tilfælde føre brugsvandet på bitrapperne, hvorved man undgår at skulle trække stigstrengene gennem bordplader og skabe i køkkenerne, ligesom man får bedre adgang til rørene senere hen, når der skal foretages vedligeholdelse.

Planlægning af installationsskakte

I forbindelse med gennemgribende renoveringer føres brugsvandsinstallationerne typisk op i installationsskakte, hvor man fører faldstammerne og ventilationskanaler henholdsvis ned og op. Normerne stiller krav om, at brugsvandsrørene skal isoleres, og derfor fylder rørene en del mere end bare materialet.

Ved planlægningen af installationsskaktene skal der herudover tages hensyn til fremtidige eftersyn og reparationer. Det vil sige, at der skal være plads til, at en blikkenslager kan adskille og samle rør m.v. Derfor kræver installationsskaktene ofte meget plads, ligesom der skal være let adgang til skaktene.

Der er endvidere krav om, at der skal være mulighed for at inspicere installationerne i skaktene, og derfor skal der etableres en inspektionslem eller en dør i hver lejlighed. Lemmen må ikke vende ud til en vådzone i baderummet, og som oftest vil man lade lemmen vende mod gang/entre eller mod køkkenet.

Hensyn til andre installationer

Føringsvejene kommer i de fleste tilfælde til at krydse afløbs-, ventilations-, el- og gasinstallationer m.v. Det kan derfor være nødvendigt, at der foretages omlægninger og ændringer af de øvrige installationer i forbindelse med etablering af nye vand- og varmeinstallationer.

I mange sager er der indeholdt en samlet løsning for alle installationer, og derfor er det op til rådgiveren at foretage den samlede koordinering af føringsveje.

Af Flemming Eibye, Rådgivende ingeniører Eibye Rådgivning ApS